At vide, hvor meget energi de forskellige sektorer faktisk har brug for, er meget vigtigt, når det gælder om at håndtere vores energiressourcer korrekt. De fleste husholdninger bruger elektricitet til ret ligetil ting som lys, opvarmning eller køling og til at drive husholdningsapparater i hjemmet. Kig på, hvad der sker i almindelige husholdninger i dag – mennesker bruger cirka 30 til 40 procent af deres månedlige elforbrug alene på temperaturregulering. Industrien bruger derimod strøm på helt andre måder. Fabrikker kører alle slags store maskiner uafbrudt og oplever store udsving i forbruget igennem døgnet, hvilket betyder, at de generelt bruger langt mere energi, end man kunne forvente. Nogle produktionsanlæg kan bruge flere tusinde kilowatt-timer hver eneste dag på grund af alle de maskiner og produktionslinjer, der kører konstant. Ifølge en nylig undersøgelse udført af International Energy Agency står industrien for næsten en tredjedel af al den energi, der produceres globalt. Det sætter virkelig perspektiv på, hvor forskelligt husholdninger og industrien tilgår deres energibehov.
Bærbare strømstationer er blevet en næsten uundværlig udstyr for enhver, der har behov for energi i det fri, uanset om det er til weekendens campingtur eller de lange dage på byggepladsen. Det, der gør dem specielle, er deres imponerende batterilevetid, det store udvalg af forskellige udgange at vælge imellem, og hvor hurtigt de kan oplades sammenlignet med ældre modeller. Brugerne elsker at kunne holde deres telefoner opladet, bruge lys om aftenen og endda drive små elektriske apparater, hvor der ikke er adgang til almindelig strøm. Salgstallene viser, at disse bærbare solstrømlagre får mere og mere opmærksomhed hvert år. Mærker som Goal Zero og EcoFlow dominerer i øjeblikket markedet, ifølge de seneste rapporter. En analyse af brancheudviklingen viser, at sektoren for bærbare strømforsyninger er voksende med omkring 6 % årligt i den seneste tid. Denne positive tendens synes at være tæt forbundet med vores stigende afhængighed af rene energialternativer, både til udendørs-aktiviteter og til fjernarbejde.
At få styr på energibehov, målt i kilowattimer (kWh), er meget vigtigt, når det gælder om at lagre strøm effektivt hjemme eller i industrimiljøer. At vide, hvad der sker i spidstimerne sammenlignet med almindelig dagsforbrug, gør hele forskellen, når man vælger batterier, der rent faktisk fungerer i praksis. Sådan regner man det ud i grove træk: Tag alt, hvad der bruger strøm (i watt), gang det med antallet af timer det kører, og divider derefter med 1000 for at få kWh. Lad os sige, at en person har en 1000 watt enhed, der kører i fem timer straight, så svarer det til præcis 5 kWh forbrug. Industrielle operationer står over for andre udfordringer, da de ofte har meget større efterspørgselsspidser i løbet af arbejdsdagen. Heldigvis er der mange praktiske værktøjer tilgængelige i dag, fra online beregningsværktøjer til detaljerede kort, der viser lokale energimønstre, hvilket hjælper både virksomheder og private med at træffe bedre valg angående hvilke batterisystemer, der passer bedst til deres specifikke behov i forskellige anvendelser.
Disse beregninger er afgørende for at vælge passende batterienergislageringsystemer, der opfylder de specifikke krav til både boligmiljøer og industrielle sammenhænge.
Udforsk produkter relateret til dine energislageringsbehov ved at kigge på populære mærker inden for portable power stations eller energiløsninger. Overvej at bruge værktøjer som energiregnere til nøjagtige kapacitetsvurderinger.
Det betyder meget at vælge den rigtige batterikemi, når det kommer til energilagringssystemer, da forskellige typer medbringer deres egne fordele og ulemper. Lithium-ion-batterier skiller sig ud, fordi de leverer meget kraft i små rum og holder i mange opladningscyklusser. Det er derfor husejere og producenter af elbiler som udgangspunkt vælger lithium-ion-teknologi. Derudover er bly-syre-batterier som regel billigere i starten, men skal udskiftes hurtigere, så de egner sig bedre til projekter med økonomisk fokus, hvor almindelig vedligeholdelse ikke er et stort problem. Flow-batterier har dog noget særligt at tilbyde til større operationer. De kan nemt skalerer op til industrielle anvendelser, der kræver meget lagret energi, og giver virksomheder større kontrol over deres strømbehov. De fleste i branche er enige om, at vi i øjeblikket oplever en udvikling mod øget anvendelse af lithium-ion-batterier takket være forbedringer i batteriers sikkerhed. Eftersom bærbare strømforsyninger bliver mere almindelige og solinstallationer fortsat breder sig i både bolig- og erhvervsmarkedet, ser det ud til, at lithium-ion vil dominere markedet i fremtiden, trods vedholdende diskussioner omkring bæredygtighed på lang sigt.
At få styr på cyklusliv og afladningsdybde (DoD) gør hele forskellen, når det kommer til at få mest muligt ud af batterier. Cyklusliv fortæller i bund og grund, hvor mange fulde opladnings- og afladningscyklusser et batteri kan gennemgå, før det begynder at miste kraft. Og gæt hvad? Dette tal påvirkes ret meget af DoD, som måler, hvor stor en del af den totale energi vi faktisk bruger, før vi har brug for at oplade igen. Når batterier arbejder ved lave DoD-niveauer, har de tendens til at vare meget længere i alt. Det betyder færre udskiftninger undervejs og reelle besparelser i vedligeholdelsesomkostninger. Nogle producenter anbefaler endda at holde DoD under visse niveauer for virkelig at forbedre antallet af cyklusser. Ved at se på faktiske data fra fälttest ses det, at lithium-ion-batterier generelt yder bedre end traditionelle bly-syre-batterier, når det gælder cyklusliv. Dette giver lithium-ion en fordel som en bedre investering for både private og erhverv, især når man tager i betragtning, at deres længere levetid også reducerer miljøpåvirkningen.
Hvor hurtigt batterier oplader og aflader er meget vigtigt, når det kommer til forbrug af energi i den virkelige verden, fordi dette bestemmer, hvor hurtigt de enten kan oplades helt eller tømmes helt. Batterityperne varierer ret meget i forhold til effektivitet afhængigt af den situation, de bruges i. Tag f.eks. litiumionbatterier, som generelt kan håndtere hurtigere opladning end ældre blyakkumulatorer, hvilket gør dem ideelle til situationer, hvor hurtige genopladninger er nødvendige. Data viser, at disse litiumionbatterier desuden er bedre til at fastholde deres lagrede energi over tid, noget som forklarer, hvorfor vi konstant ser forbedringer inden for hurtig opladningsteknologi i forskellige industrier. Når markederne bevæger sig hurtigere og hurtigere mod bedre præstationer, vil fremskridtet inden for batteriteknologi forme den næste generation af energilagringssystemer, især når lande arbejder hårdere på at udvide brugen af vedvarende energikilder som f.eks. solenergi over hele verden.
Når det gælder batterier, er sikkerhedsstandarder sammen med god termisk styring afgørende for, hvor længe de holder, og om de fungerer sikkert over tid. At leve op til disse sikkerhedsmærkninger såsom UL- og IEC-certificeringer er ikke bare anbefalet, men absolut nødvendigt for alt fra hjemlige reservekraftenheder til store industrielle lagringsopsætninger. Termisk styring stopper grundlæggende batterierne fra at blive for varme, hvilket betyder, at de holder længere og fungerer bedre, når de har størst behov. Brancheeksperter har gennem årene udviklet mange forskellige intelligente måder at lagre og drive disse systemer korrekt på, så der ikke opstår uventede overraskelser undervejs. En analyse af de seneste data viser, at vi har gjort alvorlig fremskridt med at gøre batterier generelt mere sikre. For eksempel inkluderer mange producenter i dag indbyggede kølefunktioner, som aktiveres automatisk, hvis temperaturen begynder at stige. Denne type beskyttelse gør en kæmpe forskel for små enheder såsom telefonopladdere såvel som massive netstørrelsesinstallationer og giver forbrugerne ro i sindet, idet de ved, at deres energilagringsmuligheder ikke vil svigte dem uventet.
At kigge på investeringer i energilagring betyder at tænke over, hvad det koster i starten versus, hvad vi sparer senere. De oprindelige omkostninger til opsætning af et batterilager til energi dækker typisk ting som købet af selve batterierne, installationen og alle de ekstra dele, der måtte være nødvendige undervejs. Men alle disse omkostninger betaler sig tilbage med tiden gennem besparelser på vores energiregninger, lavere betalinger til el-virksomheder og nogle gange endda tilbagebetaling via regeringsprogrammer eller særlige aftaler. Tag f.eks. solenergi kombineret med lagring. Personer, der installerer sådanne systemer, opdager ofte, at de bruger meget mindre på deres månedlige elregning, fordi de bruger sollys i stedet for at tage strøm fra elnettet, når det er muligt. Ifølge forskning udført i 2022 af NREL sparede huse med både solpaneler og batterilagring gennemsnitligt cirka halvdelen af deres almindelige elomkostninger. Og når folk ikke trækker så meget strøm under de dyre spidsbelastningstider, betaler hele systemet sig selv meget hurtigere, end mange forventer.
Behovet for korrekt genbrug og bortskaffelse af energilagrende batterier er blevet stadig mere akut inden for det nuværende energilandskab. Når flere og flere mennesker adopterer bærbare strømforsyninger og andre genopladelige enheder, bliver det afgørende at finde en løsning på, hvordan man skal håndtere hele denne batteriaffaldsmængde. Der findes i øjeblikket forskellige genbrugsteknikker – tænk på hydrometallurgiske og pyrometallurgiske metoder – som gør det muligt at tilbagevinde værdifulde metaller såsom lithium, cobolt og nikkel fra brugte batterier. Hvis batterier ender på lossepladser i stedet for genbrugscentre, kan de forurene miljøet alvorligt ved at lække giftige kemikalier ud i jorden og grundvandet. Mange lande verden over har allerede taget skridt mod at implementere regler, som sikrer ensartede standarder for batterigenbrug. Ifølge ny forskning, offentliggjort i Journal of Environmental Management, bliver cirka 60 procent af alle litium-ion batterier genbrugt i Europa pr. 2023. Disse tal viser, hvor vigtigt det er, at alle parter i branchen følger de etablerede procedurer for genbrug, hvis vi ønsker at reducere skader på planeten og fortsætte vores rejse mod grønnere energiløsninger.
Verden af energilagring oplever lige nu store forandringer med introduktionen af faststof- og natriumionebatterier. Hvad gør disse nye alternativer til noget særligt sammenlignet med almindelige litiumionebatterier? De leverer mere effekt per volumenenhed, holder længere, før de skal udskiftes, og ikke mindst er de mere sikre, fordi de ikke brænder lige så let. Tag faststofbatterier som eksempel – deres faste elektrolytter brænder simpelthen ikke som de væskede elektrolytter gør i traditionelle batterityper. Så har vi natriumioneteknologien, som ser lovende ud, fordi natrium findes overalt i naturen, i modsætning til litium, som har begrænsede globale ressourcer. Vi er allerede begyndt at se denne overgang ske langsomt, men sikkert i forskellige industrier, hvor højtydende batterier er mest vigtige – tænk elektriske biler og store energinet, som lagrer vedvarende energi. Store forskningscentre verden over forudsiger, at disse udviklinger måske helt vil ændre måden, vi lagrer og bruger energi på, inden for de næste par år, ifølge nylige studier offentliggjort af forskere fra MIT og Stanford.
Lagring af energi spiller en stor rolle i at få mest muligt ud af solenergi, hvilket gør vedvarende energikilder meget mere pålidelige og fungerer bedre i almindelighed. Når vi kombinerer lagringsmuligheder med solpaneler, gemmes den elektricitet, der genereres, når solen skinner kraftigt, til de gange, hvor der ikke er tilstrækkeligt med lys, hvilket betyder, at folk har adgang til strøm, selv når det er skyet eller om natten. Disse hybride installationer, hvor solfangeranlæg fungerer sammen med batterier, er i øjeblikket blevet virkelig almindelige. Husejere rapporterer, at deres månedlige elomkostninger er blevet markant reduceret, mens de samtidig opnår større kontrol over deres egen energiforsyning. Visse tests tyder på, at huse, som bruger disse kombinerede systemer, måske kan spare omkring 70 % på deres energiforbrug, fordi de håndterer deres forbrug af lagret solenergi så effektivt. Set i et større perspektiv gør disse kombinationer også underværker for miljøet. De reducerer CO2-udledningen markant og bidrager til at skabe renere energinettet i hele lokalsamfundene.
